Zylkene til heste – Et naturligt produkt, som kan støtte hesten, i perioder eller ved situationer, hvor den bliver utryg.
Zylkéne Hest er et fodermiddel, som er udviklet til at støtte heste og ponyer til bedre at kunne klare situationer, som medfører uro og utryghed. Zylkéne Hest kan bruges i en kortere eller længere periode. Der er et utal af enkeltstående situationer, som heste kan være urolige eller utrygge ved. Typiske eksempler er: Transport, Trailerlæsning, Klipning, Fyrværkeri, Dyrlæge- eller smede-besøg, Trafik, Miljøskifte osv.
Ofte opnås de bedste resultater, når Zylkène Hest anvendes sammen med adfærdsregulerende træning. Et typisk eksempel på et problem, hvor kombinationen af adfærdsregulerende træning og Zylkène Hest er hensigtsmæssig, er ved problemer med trailerlæsning. Spørg dyrlægen eller en anden adfærdskyndig person til råds, hvis du er i tvivl.
Brugsvejledning ved enkeltpåvirkninger/til brug i kortere perioder:
Zylkène Hest er et pulver med æblesmag, som opblandes i en lille mængde foder.
Eksempler: Uro/utryghed ved transport, klipning, nytårsfyrværkeri, dyrlæge- eller smedebesøg. 10 mg pr. kg svarende til 1 brev pr. 100 kg hest.
Giv 1-2 breve dagligt (1 brev til heste op til 500 kg. og 2 breve til heste over 500 kg.) i 1-3 dage før den planlagte hændelse. Giv 10 mg pr. kg (svarende til 1 brev pr. 100 kg hest) ca. 1 time før den planlagte hændelse, som forventes at medføre uro/utryghed hos hesten.
Den optimale dosis kan variere fra hest til hest og afhænger af, hvor påvirket hesten normalt bliver af situationen. Hvis effekten er god ved 10 mg pr. kg, kan dosis evt. forsøges reduceret næste gang. Ofte vil tildelingen af Zylkène Hest ca. 1 time før hændelsen være tilstrækkelig, men det er individuelt og man bør man prøve sig frem.
Brugsvejledning ved længere forløb:
Eksempler: Generel uro i boks eller ved håndtering, tilridning, fravænning eller heste,
som har behov for boksro eller genoptræning.
2 mg pr. kg én gang dagligt
• Heste op til 500 kg: 1 brev dagligt
• Heste over 500 kg: 2 breve dagligt
Vær opmærksom på, at der kan gå op til 14 dage, før der ses effekt.
Den optimale dosis kan variere fra hest til hest. Hestens adfærd bør evalueres efter ca. 20 dage, og det anbefales at kombinere forløbet med adfærdsregulerende træning og en gennemgang/ tilpasning af foderprogrammet.
Zylkène Hest kan anvendes kontinuerligt, såfremt det skønnes nødvendigt.
OBS!
Der kan være situationer, hvor man som ejer opfatter, at hesten har ændret adfærd og virker utryg eller stresset, men hvor der ligger en sygdom bag ændringen i adfærd. For eksempel kan rygsmerter få hesten til at virke sur under opsadling og være modvillig under ridning. Derfor er det vigtigt altid at rådføre sig med dyrlægen, hvis hesten ændrer adfærd, så sygdom og smerter kan udelukkes.