Brogaardens Tørret Kløver – et tilskudsfoder til kanin, marsvin, chinchilla, hamster, degu, mus, rotte og ørkenrotte.
Tørret kløver er en velsmagende og nærende snack, som er ideel til kaniner og gnavere. Den indeholder mange vigtige næringsstoffer, der kan bidrage til en balanceret og varieret diæt til dit kæledyr. Du kan med fordel blande Brogaardens tørret kløver ind i dit kæledyrs hø, for at øge aktiviteten.
Kløver er en god kilde til protein, som er afgørende for dyrets vækst, muskeludvikling og reparation af kroppen. Kløver indeholder flere vitaminer, herunder vitamin A, C og K, som alle er vigtige for den generelle sundhed og velvære. Vitamin C er derudover også nødvendigt for at opretholde et stærkt immunsystem og specielt vigtigt for marsvin, som ikke selv er i stand til at danne vitamin C. Dette betyder at marsvin lettere kan komme til at mangle vitamin C og de skal derfor have det tilført gennem deres foder. Kløver har også et højt indhold af antioxidanter, som bidrager til et stærkt immunsystem samt beskytter cellerne mod skader.
Vær opmærksom på at Brogaardens tørret kløver kun bør udgøre en mindre del af kaniner og gnaveres samlede diæt, som primært består af hø og græs. Andre typer grønsager er også vigtige for dyrets sundhed og trivsel.