Spray til forebyggelse og behandling af loppe- og luseangreb hos hunde og katte, samt flåtangreb hos hunde.Behandling af flåtangreb hos katte.
Frontline vet.
Indehaver af markedsføringstilladelserne i Danmark: Boehringer Ingelheim Animal health Nordics. Indikationer: Forebyggelse og behandling af loppe- og luseangreb hos hund og kat samt flåtangreb hos hund. Behandling af flåtangreb hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af lopper. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Må ikke anvendes sammen med andre loppemidler. Bivirkninger: Yderst sjældent kan ses forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel hudkløe og hårtab. Undtagelsesvis kan ses savlen, reversible nervøse symptomer, opkastning samt luftvejssymptomer. Forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at produktet kommer i kontakt med mund og øjne. Vask hænder efter brug. Præparatet kan forårsage irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Udl. V. Se endvidere brugsanvisning på pakningen.
Frontline Vet. spray (fipronil 2,5 mg/ml) beskytter effektivt mod lopper hos hund og kat i op til 2 mdr. og mod flåter hos hund i op til 4 uger. Kan anvendes til hvalpe og killinger, fra de er 2 dage gamle. Dosering: 3-6 ml/kg afhængig af pelsens længde. Overdosering: Ved overdosering kan ses nervøse symptomer, nedstemthed og savlen. Ved kraftig overdosering vaskes dyret grundigt med shampoo straks efter behandling. Pakninger: pumpespray à 100 ml og 250 ml.